Bevar den gode jordemoderomsorg!

Protest mod nedskæringer i svangreomsorgen på Danmarks største fødested!

- OBS - OBS - OBS - OBS -
De indsamlede underskrifter er afleveret til hospitalsdirektionen på Hvidovre Hospital mandag den 17/12-07 (antallet var da ca 15.400 stk).

Underskriftsindsamlingen fortsætter naturligvis, så hospitalsledelsen fortsat kan se, at der er massiv modstand mod disse besparelser.
På forhånd tak, Jordemødrene.

Det er netop kommet os for øre, at hospitalsledelsen på Danmarks største fødested, Hvidovre Hospital, planlægger massive besparelser på tilbuddene til de gravide og fødende og det vil vi ikke stiltiende finde os i, hverken fagligt eller personligt! I årevis har vi ellers været et af de mere velrenommerede og populære fødesteder, hvilket i høj grad har hængt sammen med, at vi har haft mulighed for at yde en individuel og kvalificeret svangreomsorg. Med de nyeste besparelser vil omsorgen blive skåret ind til benet - bl.a. bortfalder sorggruppen for forældre, der har mistet et barn og vores populære fødselsforberedende "forældre-eftermiddage", ligesom tilbuddet om hjælp fra en sexolog-uddannet jordemoder i graviditeten sløjfes, til trods for, at behovet er veldokumenteret.
Sidste år sagde vi farvel til tilbuddet om gratis gymnastik til gravide i forbindelse med omlægningen til de nye regioner, ligesom adgangen til hjælp fra hospitalets fysioterapeut ved bækkengener i graviditeten er blevet stærkt begrænset. Som jordemødre frygter vi, at eneste henvendelsesmulighed for de gravide ender med at være selve fødegangen, som i forvejen er stærkt belastet af ambulante henvendelser. Konsekvensen bliver længere ventetid, flere unødvendige henvendelser, stressede jordemødre og en unuanceret tilgang til den enkelte gravide/familie. Til skade og gene for såvel jordemødre, vores tværfaglige samarbejdspartnere og ikke mindst vore "kunder"; de gravide og fødende.
Så hjælp os med din underskrift, så vi kan sørge for at blive hørt! Det er det forkerte sted at spare!
Jordemødrene på Hvidovre Hospital

Kontakt ejeren af denne underskriftindsamling

Tilføj din underskrift

Seneste 20 underskrifter

I alt 16769 underskrifter.
Fornavn Efternavn By
Maja Tyle København N
Mette Søe Kastrup
Linda Kragh Hvidovre
Daniel Dithmar Valby
Annica Haglund Valby
Nina Madsen Brønshøj
inger justesen søborg
Sandra Bodiroga Hvidovre
Marie Bøtker KBH S
Mogens og Birgit Andersen 2670 Greve
Christina Nielsen København
Iris Thorvaldsdottir Glostrup
line vilddaw højbjerg
anne christensen århus
Sigrid Matthesen Frederiksberg
Pernille Stahrenberg Dragør
Rie Rørup Petersen København S
Ione Sutton-Knudsen København S
Søren Winther-Hinge København S
Sofie Normann Lund Hansen Odense
Ejeren af indsamlingen kan se alle underskrifter, ved at logge ind på skrivunder.dk.